Champagne Dråben
Champagne Colin - Cuvée Les Prôles et Chetivins 2014
Champagne Colin - Cuvée Les Prôles et Chetivins 2014
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En ren Blanc de Blancs på Chardonnay, fra to små parceller med navnene Les Prôles og Chetivins.
Trods de to parceller ligger tæt og begge er beplantet med over 60 år gamle vinstokke er de forskellige.
Les Prôles, med sine flotte fyldige vinstokke er en virkelig smuk parcel med vinstokke, der trods sin alder giver meget flotte druer.
Chetivins navnet har sin oprindelse fra ordet chetif, der betyder "underudviklet" eller "skravlet", stokkene her vokser langsomt, har det svært og giver små druer og lille udbytte, men hvilken smag de har.
Kombinationen af de to og tålmodighed i lagringsprocessen giver en førsteklasses Årgangschampagne med fylde, kompleksitet og en flot syreprofil.
På næsen er vinen præget af noter af brød, nødder, kandiseret frugt, karamel, figner og en smule træ.
På ganen mødes man af fylden og fedmen fra Chardonnay, noter af salt, chokolade, kandiseret frugt og toast, med en lang eftersmag og virkelig flot ren syre.
Årgangen er 2014, og champagnen er førstegæret på stål uden malo, herefter 9 år på gæren og endelig en dosage på blot to 2 g/l
Share
